Jørgen Byrns landsted mod Øresund set fra Sundet


Udsigten fra terrassen

Bag Politigårdens grå mure er netop afsløret nok den mest groteske skandale inden for dansk politi.

Straffesagen mod advokat Jørgen Byrn betragtes af flere og flere som en af de mest modbydelige sager i dansk retsvæsens historie. Uretmæssigt stjal man i 1984 hans ejendele med et større milliontab som resultat. Siden Landsrettens enstemmige frifindelse i straffesagen har Jørgen Byrn forgæves forsøgt at få sine personlige ejendele udleveret, men politiet har påstået, at effekterne ikke fandtes hos politiet.

Ved kendelse af 15. august 2005 godkendte Østre Landsrets 9. afdeling, at tyveriet fandt sted, idet Københavns Politi i skrivelse af 11. marts 2005 til retspræsidenten anførte, at der ikke på Københavns Politigård forefandtes effekter tilhørende Jørgen Byrn.

Den 25. august 2005 indgav Byrn politianmeldelse mod Københavns Politi for tyveri. Det resulterede i, at politiet skriver nedenstående »grosteske« brev til Byrn, at man nu, efter 21 år og otte måneder, har fundet nogle flyttekasser tilhørende Jørgen Byrn. Politiet har altså gennem alle årene haft mulighed for at bruge effekterne som tag-selv-bord, hvilket skal ses i relation til Justitsministeriets dokumenterede bedrageri over for Jørgen Byrn på minimum 5,4 mio. kr. og falske politirapporter samt undertrykkelse af hans bilag, bilagene 1a-60a under Byrns erstatningssager mod det offentlige.

Preben Juul Madsen
journalist, DJ – forfatter, DF
15. november 2005






Jørgen Byrn har 19. oktober 2005 overbragt nedennævnte 17-siders PERSONLIGE brev til rigsadvokat Henning Fode vedrørende statsadvokat Karsten Hjorths behandling af Byrns anmeldelse af 25. august 2005 af Københavns Politi for tyveri. Anmeldelsen udvides med tyveri af de originale kosterfortegnelser og overtrædelse af den dagældende § 828 i Retsplejeloven angående kosterregistreringen samt forsætlig uretfærdighed ved at have ført Østre Landsrets 9. afdelings dommere bag lyset ved at afgive ovennævnte urigtige (falske) udtalelse af 11. marts 2005 over for retspræsidenten.



Nedennævnte skrivelse fra daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen blev vedlagt som bilag

Se også: Statsadvokaten Karen-Inger Bast' inkompetance
Copyright Jørgen Byrn og kafka.dk 2005